+4531626204 // info@relationhouse.com

Test

I hverdagen har Idrætsteamet øje for at disse perspektiver på sundhed hænger tæt sammen og har meget indflydelse på hinanden. Ved at opfylde ovenstående skaber Idrætsteamet en udviklingsarena for medlemmerne - med henblik på at udvikle livskompetencer, der er brugbare for medlemmernes videre virke i samfundet. Målet er, at medlemmerne skal blive istand til at reflektere over egen sundhed og handle ud fra egne refleksioner, således at medlemmerne på sigt kan blive handlekompetente borgere.

Vi prioriterer bl.a. ovenstående ved at skabe et miljø, der tager udgangspunkt i medlemmernes interessefelt. Derfor er teamet en del af ”De unge tager magten”, hvilket er en demokratiuge, der afholdes to gange årligt på Vesterbro Ungdomsgård. I denne uge får medlemmerne mulighed for at få indflydelse på tiltag i Idrætshuset. Medlemmerne får bl.a. indflydelse på de daglige voksenstyrede aktiviteter, andre events huset tilbyder, indkøb af nye materialer osv. Idrætsteamet ser ungeinvolveringen som et vigtigt værktøj, der giver medlemmerne en fornemmelse af medindflydelse og derigennem motivation for at søge fællesskabet i deres egne interesser. Idrætsteamet har derudover, engang om ugen, en medarbejder, der evaluerer Idrætshuset og dets aktiviteter/tiltag med medlemmerne. Ud fra resultatet af undersøgelsen udarbejder Idrætsteamet statistik, analyse og evaluering på medlemmernes trivsel og forslag. Når medlemmerne har stemt diverse aktiviteter ind, afvikles disse aktiviteter i en tre måneders perioder - herefter gentages processen. Det er synliggjort for medlemmerne, hvilke aktiviteter der afvikles, gennem et stort ophængt skema i indgangspartiet ved bordtennisbordet. 

Idrætsteamet er bevidst om at skabe trygge rammer for medlemmerne, som indbyder til deltagelse og socialt samvær. Dette kommer særligt til udtryk i de voksenstyrede aktiviteter, som Idrætsteamet tilbyder hver dag. Idrætsteamets medarbejdere er opmærksomme på at tilpasse aktiviteten, således at flest muligt medlemmer kan deltage på tværs af individuelle forudsætninger. Således sikres flowet i aktiviteterne og derigennem en glæde og fordybelse ved deltagelsen. I aktiviteterne inkluderes medlemmerne i diverse beslutningsprocesser - i denne proces er medarbejderen lydhør over for forslag og nye tiltag fra medlemmerne selv. I aktiviteterne bliver der oftest stemt demokratisk om diverse ændringer eller tiltag i forbindelse med aktiviteten for at udvikle medlemmernes sans for en demokratisk udviklingsproces.

Medarbejderne er opmærksomme på medlemmernes opførsel over for hinanden og griber hurtigt ind i enhver uhensigtsmæssig situation og har pligt til at irettesætte medlemmer, der fx ekskluderer andre medlemmer eller udtrykker sig grimt. Medarbejdernes fremmeste opgave er at forsøge at skabe refleksion hos det enkelte medlem over egne såvel som andres handlinger i en social kontekst.

Medarbejderen har også fokus på at præsentere medlemmerne for hinanden, således de føler sig velkomne i fællesskabet og for at bryde isen mellem medlemmerne, således en relation kan skabes - dette handler også i høj grad om at skabe en fællesforståelse af Vesterbro Ungdomsgård som vores fælles klub.

Derudover bliver der ofte talt med medlemmerne om deres fysiske sundhed i forhold tilderes energi niveau i hverdagen, hvordan det kan påvirke dem nu og i deres fremtid, hvad deres kost betyder for dem – både på kort og på langt sigt.